”Vi har derfor gransket hele bygningen for at identificere, hvad flytningen vil indebære og for at klargøre nedrivningen, uden at det påvirker den daglige drift. Og så har vi talt med alle, lige fra bygherre til det lægefaglige personale og dem, der tager sig af det tekniske vedligehold af hospitalets systemer og maskiner. Grundig brugerinddragelse er afgørende, for alt er nødt til at stå klar på samme tid, så det er muligt at flytte ud og ind igen, når det nye akuthus står klar”.
LBP Engineering A/S har i projektet bidraget med et lille, agilt team med mange forskellige kompetencer og et dybt kendskab til de systemer, som hospitalet benytter sig af. Desuden har LBP ansvar for håndtering af støj, støv og arbejdsmiljøforhold samt klimasikring af bygningen før, under og efter nedrivning.