Elektriker med mod på at læse videre til El-installatør

Drømmer du om at videreuddanne dig til El-installatør, og kan du lide at arbejde i pharmabranchen, har du mulighed for at opnå dit uddannelsesmål og samtidig få spændende opgaver og gode kollegaer.

Vi har meget travlt, og derfor søger vi elektrikere, der har mod på at sidde på skolebænken én dag om ugen og arbejde med udviklende el-opgaver i Pharmadivisionen de resterende fire hverdage. Der er derfor tale om en stilling på 32 timer + firmabetalt El-installatøruddannelse. Din studietid ligger uden for de 32 timer.

Vi har kontor i Vipperød, Kalundborg og i Søborg, hvor du har mulighed for at arbejde fra.

Pharmadivisionen i Artelia består af omkring 80 medarbejdere fordelt på ni afdelinger, og du bliver en del af el-afdelingen. Her får du 5 kompetente fagfæller, der glæder sig til at få en ny kollega at sparre med. Du får rig mulighed for at være med til at præge udviklingen af afdelingen, hvor vi gør en stor indsats for at skabe et godt sammenhold i en travl hverdag. For at sikre kvaliteten i vores arbejde mødes vi regelmæssigt i teamet for at drøfte opgaver og videndele faglig information. Vi prioriterer at holde os opdateret inden for vores fagområde gennem kurser, ved at besøge relevante fagmesser og ikke mindst gennem specifikke fagdage i Artelia.

Dine primære opgaver

Du får et fagligt udfordrende job, hvor du hovedsagelig kommer til at arbejde med kunder og projekter inden for pharmabranchen. Dine typiske opgaver vil være:

  • Afklaringer af kundekrav
  • Design af elektriske kredsløb
  • Specificering af instrumenter
  • Specificering af elektriske komponenter
  • Udarbejdelse og evaluering af udbudsmateriale/tilbud
  • Forhandling og kontrahering
  • Tilsyn og supervision

Når man arbejder inden for den farmaceutiske industri, er det vigtigt at have kendskab til både ATEX-installationer og commissioning og kvalifikation, at have forståelse for kompleksitet i engineering og at kunne samarbejde med andre faggrupper. Vi hjælper dig godt på vej med en kyndig sidemandsoplæring i Pharmadivisionen. Desuden får du en mentor i el-afdelingens gruppeleder, der både er seniorspecialist og internt anerkendt el-leksikon.

Din profil

  • Du har en praktisk håndværksmæssig el-baggrund
  • Du har minimum 5 års erfaring med arbejde i Pharmabranchen; alternativt i foodbranchen
  • Kendskab til GMP-krav er en fordel
  • Du trives i et tværfagligt projektmiljø
  • Du har gode kommunikationsevner og kan begå dig på både dansk og engelsk
  • Du har egen bil

Vi tilbyder

  • Grundig onboarding i Pharmadivisionen
  • Et stærkt, fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ’frihed under ansvar’ er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, årlige fagdage og skiture samt en attraktiv lønpakke

Kort om Artelia

Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet.

Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 7.000 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.

Artelia udgør spydspidsen i Artelia Business Unit Nordic, der består af Artelia i Danmark samt Olav Olsen i Norge.

LBP Engineering er fusioneret med Artelia Group. Vi skifter navn til Artelia fra maj 2023.

Kan du se dig selv i rollen?

Kan du kan se dig selv i stillingen, modtager vores rekrutteringskonsulent, Thomas Ludvigsen, gerne din ansøgning og dit cv på: tl@roiconsulting.dk. Anfør i emnefeltet: ”El-installatør i Pharmadivisionen”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas på tlf.nr.: 5121 0707.

Vi rekrutterer løbende så tøv ikke med at sende din ansøgning + cv til os.