Ombygningen af Novozymes’ procesfaciliteter handlede i sin essens om at få slidt udstyr ud og nyt udstyr ind. Det gav selvsagt en del trængsel i perioder. LBP Engineering bød i den forbindelse ind med construction management fra detailed design-fasen og frem til og med aflevering.
”Tidsplanerne skal følges, og ombygningen skal eksekveres effektivt. I LBP begynder vi den proces allerede i planlægningsfasen. Læringen fra projekter som det her er nemlig, at det er vigtigt, at vi er med fra starten. Så kan vi tidligt involvere relevante brugere og sikre, at forventningsafstemningen er på plads – både mellem os og bygherre og mellem de forskellige øvrige interessenter,” siger Lars Bøgelund Jørgensen.
”Som construction manager havde jeg for eksempel tæt samarbejde med projektets space manager. I den forbindelse kunne jeg bruge mit kendskab til processer og teknik i kombination med space managerens overblik over den nye installation i 3D. Det er vi gode til i LBP, fordi mange af os har baggrund som maskinmestre eller lignende. Det giver et praktisk blik for detaljerne, som er gavnligt i den større sammenhæng”.