Til det arbejde tog LBP Engineering initiativ til et workshopforløb, hvor brugerne af de tre laboratorier blev inddraget både hver for sig og samlet, og hvor alles ønsker og behov blev klarlagt. Fælles forventningsafstemning var et særligt fokusområde i den proces.
”På grund af den begrænsede plads stod det tidligt klart, at ingen kan få alt det, de gerne vil have, når det gælder udstyr og pladsforhold. Derfor var det afgørende at få kridtet banen op tidligt i forløbet og i fællesskab, så alle forstod, hvorfor ombygningen blev tilrettelagt, som den gjorde. Den tilgang er en integreret del af LBP’s workshopforløb. Og den styrede dialog er et både nødvendigt og meget gavnligt redskab i den type sammenhæng,” siger Morten Hansen.
Workshopforløbet hos AGC Biologics har haft særligt for øje, at ombygningen af de tre laboratorier skal ske, mens den øvrige virksomhed – herunder flere produktionslinjer – er i drift. Efter planen står de nye laboratorier klar til indvielse i maj 2020.