Brandrådgiver

LBP Engineering A/S er en rådgivende ingeniørvirksomhed med en stærk, stabil vækst på 10-15 % om året. Vi er blevet kåret til Gazellevirksomhed flere år i træk, og har ud over vores kontor i Vipperød et nyopstartet kontor i Søborg.

Vi søger en dygtig kollega til vores team af specialister. Denne gang har vi brug for en erfaren brandrådgiver, der kan indgå i vores HSE-team.

Du får +50 kollegaer, der med udgangspunkt i rådgivning til pharmaindustrien, kraftværker og energisektoren har det tilfælles, at vi alle samarbejder i et uformelt dynamisk tværfagligt miljø og besidder viljen til at gøre en forskel for kunderne.

Om stillingen:

Stillingen kommer med et stort selvstændigt ansvar, er fagligt udfordrende og har mange berøringsflader internt som eksternt. Du bliver en af nøglemedarbejderne i huset og vil dermed i stor udstrækning være med til at udvikle os videre mod nye større og spændende opgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • Har indgående erfaring som certificeret brandrådgiver klasse 2 og 3
  • Har relevant projekterfaring, gerne inden for den farmaceutiske industri
  • Er uddannet bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller lignende og gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund
  • Har gode kommunikative egenskaber i skrift og tale
  • Har et indgående kendskab til lovgivning og standarder
  • Er positiv, ansvarsbevidst og er en udpræget teamplayer
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Er interesseret i en kontinuerlig udvikling af virksomhedens HSE-team
  • Er passioneret for dit fagområde
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret

Vi tilbyder:

En stilling i et superdynamisk og uformelt miljø, der byder på mange spændende og udviklende opgaver. Vi lægger vægt på at bibeholde vores stærke sammenhold i en selvstændig hverdag, hvor alle har en stor frihed under ansvar.

Vi honorerer med en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer inkl. en god pensionsordning, sundhedsforsikring, PC og arbejdstelefon

Kan du se dig selv i rollen?

Så send venligst din ansøgning og CV til Thomas Ludvigsen på tl@roiconsulting.dk og anfør venligst i emnefeltet ”Ansøgning til brandrådgiver”. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Thomas på tlf.: 5121 0707.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

LBP Engineering is a consulting engineering group, specialising in pharma, industry, powerplants, and energy.

E-mail: info@lbpeng.dk

Tel: +45 5911 0077

CVR: 28 13 10 89

VIPPERØD

Skimmedevej 10
4390 Vipperød
Danmark

SØBORG

Sydmarken 32 A, 1. tv.
2860 Søborg
Danmark

Copyright 2021 © LBP Engineering A/S