EL-installatør

Vi søger

LBP Engineering A/S er en rådgivende ingeniørvirksomhed med en stærk, stabil vækst på 10-15 % om året. Vi er blevet kåret til Gazellevirksomhed flere år i træk, og har ud over vores kontor i Vipperød lige oprettet et nyt, stort kontor i Søborg.

 

Vi søger en skarp EL-installatør, der har evnerne og lysten til at sikre fremdrift på egne opgaver samt indgå i et tæt samarbejde med nye kollegaer for at løse de mange spændende opgaver, vi løbende arbejder med.

 

Du får +50 kollegaer, der med udgangspunkt i rådgivning til pharmaindustrien, kraftværker og energisektoren har det tilfælles, at vi alle samarbejder i et uformelt dynamisk tværfagligt miljø og besidder viljen til at gøre en forskel for kunderne.

Om stillingen

Du bliver en del af vores dynamiske projektteam og kommer til at arbejde med en masse spændende opgaver lige fra klassiske el-discipliner til tekniske installationer på større pharma- og kraftværksløsninger. Dine opgaver vil omfatte:

·         Projektering af elinstallationer i forbindelse med større og mindre tekniske projekter

·         Projektering af både svag- og stærkstrømsinstallationer

·         Varetagelse og udførelse af fagtilsyn

·         Kontakt til bygherre, myndigheder, entreprenører og producenter

·         Kvalitetssikring af projekter

Vi forestiller os at du:

·         Er uddannet EL-installatør

·         Har du en baggrund som EL-ingeniør, kræver vi, at du har praktisk erfaring med installationsarbejde/elektrikerbaggrund

      Har minimum 7 års erfaring fra tilsvarende job

·         Har dokumenteret erfaring med projektering, beregningsprogrammer, BIPS beskrivelsessystemer, ydelsesbeskrivelser og/eller lignende  

·         Kan afgrænse og overskue komplekse projekter

·         Har stort kørekort til digitale projekteringsprogrammer

·         Har et godt kendskab til gældende lovgivning og standarder på området

·         Indgår naturligt i et tværfagligt team, og kan samarbejde på tværs af fag- og grænseflader med de øvrige ingeniørdiscipliner

·         Du kommunikerer på forståeligt dansk – i tale og på skrift – til forskellige bygherrer, der har forskellige forudsætninger for at forstå ingeniørdisciplinen

·         Du har en positiv tilgang til dine medmennesker og lytter til dine samarbejdspartnere og søger kompromiser, hvor det er nødvendigt – dog har du også handlekraft til at føre egne initiativer igennem

 

Vi tilbyder:

En stilling i et dynamisk miljø, der vil byde på mange spændende og personligt udviklende opgaver. Vi lægger vægt på at have et stærkt sammenhold og en selvstændig hverdag med stor frihed under ansvar. 

Du bliver en del af et meget stærkt fagligt team med et positivt mindset og en lyst til at gøre en forskel i hverdagen. Vi honorerer naturligvis med en attraktiv lønpakke efter kvalifikationer inkl. god pensionsordning, sundhedsforsikring, PC og telefon.

Kan du se dig selv i rollen:

Så send venligst din ansøgning og CV til Thomas Ludvigsen på tl@roiconsulting.dk og anfør venligst i emnefeltet: ”Ansøgning til EL-installatør”. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Thomas på tlf.nr.: 51210707.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

LBP Engineering is a consulting engineering group, specialising in pharma, industry, powerplants, and energy.

E-mail: info@lbpeng.dk

Tel: +45 5911 0077

CVR: 28 13 10 89

VIPPERØD

Skimmedevej 10
4390 Vipperød
Danmark

SØBORG

Sydmarken 32 A, 1. tv.
2860 Søborg
Danmark

Copyright 2021 © LBP Engineering A/S