CMC Biologics i Søborg, det nuværende AGC Biologics, stod med en udfordring: Man ønskede at ombygge et underjordisk lagerlokale til sterilt renrum. Men pladsen var trang, og lovkravene dikterede dagslys til det fremtidige arbejde. LBP Engineering A/S greb udfordringen og det omfattende koordinationsarbejde, der fulgte med.
”Til opgaven lagde vi vægt på at byde ind med et lille, men fokuseret hold, som kunne sidde ude hos kunden fem dage om ugen i en skurbygning for at være til stede og rådgive fra nærmeste hold. Det handler helt lavpraktisk om at opbygge en fleksibel organisation med de rette nøglekvalifikationer. Og om at vi lytter til kunden og implementerer kundens specifikke ønsker, ikke bare vores formodninger om, hvad de kunne tænke sig. Der når man kun hen ved at være helt tæt på hinanden, også fysisk,” forklarer LBP-projekt- leder Allan Christensen.
Det gamle lagerrum, i alt 175 m2, blev ombygget til steril produktion af farmaceutiske produkter – med alt hvad det indebar af ny kloakering, koordinering med bygningens brugere og ikke mindst etablering af lyskasser for at lukke solen ind.